Nyhed: Kursus med Vithard Villumsen - Prince of Knitting

februar 2018

Lørdag d. 24. februar 2018 tager vi hul på noget helt nyt: arrangementer, hvor dygtige og interessante mennesker kommer til Højer for at give os lærdom og indsigt. Vi lægger ud med Vithard Villumsen, som I sikkert kender fra »den store strikkedyst«-programmerne.

Kursustitel: Design dit eget trekantede sjal 

Tidspunkt: 24. februar 2018 kl. 10-13 hos Hanne i Højer

Pris kr. 350, incl. en lille formiddagsforfriskning.

Tilmelding: på info@hanne-i-hojer.dk eller sms/telefon 23252801 - du får ved tilmelding besked om betaling og bemærk: du er først tilmeldt, når kursusgebyret er betalt.

Tilmelding senest 1. februar 2018.

Vithard skriver selv flg. om kurset:
»Efter det der nøgle håndfarvede garn har ligget i dit garnlager meget længe er det på tide at få det brugt. Dette kursus er en introduktion til top-down sjaler, og vi ser på hvilke elementer, der indgår i et sjal, og hvordan du fordeler dem på sjalet. Vi snakker om forskellige mønster- og masketyper, forskellige former for udtagninger, forskellige garntypers betydning for det færdige resultat og hvordan man omformer et mønster fra en firkantet prøve til det trekantede sjal. Du kommer til at designe dit eget sjal, som kan være så simpelt eller avanceret som du selv ønsker.
Deltagerne skal medbringe et nøgle garn, som de ønsker at bruge til deres sjal, pinde der passer til garnet (gerne lidt større end den anbefalede størrelse), ternet papir og noget at skrive med.
Deltagerne opfordres også til at medbringe deres yndlings strikkemønsterbog.«
Husk vi har også i butikken flere lækre sjalsgarner, hvis du ikke har på lager!
Se mere på www. vithard.dk